Scandinavian Jewish Forum |
Henri Nathansen Den Store Danske |
HENRI NATHANSEN
1868-1944
Omkring århundredskiftet havde Nathansen
fået stilling som en af samtidens fineste psykologiske romanforfattere.
Under den tyske besættelse af
fået stilling som en af samtidens fineste psykologiske romanforfattere.
Under den tyske besættelse af
Danmark måtte Nathansen og hans hustru
flygte til Sverige; her tog han sit eget liv.
Forfatter. Født i Hjørring,Denmark død i Lund,Sverige
Forældre: grosserer Herman Nathansen (1836-1921) og Henriette Mendel
(1844-1924). Gift 10.5.1899 i Kbh. (b.v.) med Johanne Henrika
Kirstine Jørgensen, født 19.2.1871 i Kbh. (Helligg.), død 5.3.1959
i Hørsholm, d. af viktualiehandler Henrik J. (1834-98) og Marie
Jacobsen (1842-1902).
Nathansen blev student 1886 fra Efterslægtselskabets skole, cand.jur. 1892, derefter først dommerfuldmægtig på Frbg. og så
overretssagfører i Kbh. (1897-1902)
Han havde allerede i sin pure
ungdom følt sig stærkt draget mod litteraturen og teatret og tænkte
endog på at blive skuespiller.
1909-11 var han sceneinstruktør ved
Det kgl. teater. Allerede inden han definitivt forlod juraen havde
han udgivet fortællingerne Sommernat, 1899, Den
forbudne Frugt, 1901 og
Floden, 1902.
Floden, 1902.
Han forlod så
foreløbig romanen for teatret, og i en årrække fik han sine stykker
opført på kbh.ske teatre, især Det kgl. teater. Efter debut'en
Mor har Ret, 1904, fulgte Den gode Borger, 1907,
Daniel Hertz, 1908, Danas Have, s.å.,
Drømmen, 1911, Indenfor Murene, 1912,
Affæren, 1913, Dr. Wahl, 1915. Sin ungdoms
prosaforfatterskab genoptog han først med romanserien Af Hugo
Davids Liv, 1917, efterfulgt af slægtsromanen Mendel
Philipsen & Søn, 1932.
Henri Nathansen, 1943 (Isenstein, H) |
Omkring århundredskiftet havde Nathansen fået stilling som en af
samtidens fineste psykologiske romanforfattere.
Hans karakterskildringer var mosaikker sammensat af små materielle og sjælelige fakta, og i det betydeligste af hans ungdomsarbejder, Floden, havde han tillige formået at give en helhedsstemning, en bitter fatalistisk følelse af alt menneskeligts gliden bort mod glemselen, mod undergangen.
Hans karakterskildringer var mosaikker sammensat af små materielle og sjælelige fakta, og i det betydeligste af hans ungdomsarbejder, Floden, havde han tillige formået at give en helhedsstemning, en bitter fatalistisk følelse af alt menneskeligts gliden bort mod glemselen, mod undergangen.
Harald Kidde - DK |
Nathansen har givet hans desillusion både perspektiv og resonans ved at analysere den på baggrund af erkendelsen af altings forgængelighed. Man oplever i dette værk både gennem sin tanke, sin følelse og sin sansning tidens gang, man lærer at kende ikke blot kulminationspunkterne i en menneskelig tilværelse, men også de lange, de træge, de usikre tidsrum, hvor skæbnen famler, forbereder sig, tager tilløb som den atter opgiver. Værkets vedholdende undertone af smerte træder tydeligst frem i det fine portræt af Hugo David, hvis stemningsliv, lyrisk ømfindtlige gemyt, længselsvemod og erindringstungsind påfaldende minder om Johs. Jørgensens, uden at der bliver tale om nogen direkte litterær påvirkning.
I det af Nathansen's skuespil der er blevet hans længstvarende succes og
stadig spilles, Indenfor Murene, behandles ligeledes de dybtgående
forskelle mellem jødisk og dansk livsform. Dette stykke viser hvor
intimt fortrolig Nathansen var med emnet, med sikkerhed har han gjort hver
eneste af de helt konkrete individer til en type, og ikke mindst
ved dette uafbrudte og frugtbare vekselspil mellem individ og type
er det blevet det mest klassiske af hans teaterstykker. Men dets
scenelykke skyldes dog især Nathansen's helt uforlignelige gengivelse af
den gammeldags københavnsk-jødiske atmosfære der bygger på en række
intime, men samtidig helt konkrete iagttagelser.
Blandt de andre
skuespil må fremhæves Daniel Hertz og Dr. Wahl, et portræt af Georg
Brandes, for deres stramme kompositions og karakterskildrings
skyld. Effektfuld er ligeledes den slagkraftige satire over
bureaukratiet, Affæren.
I Nathansen's kritiske studier arbejder digteren og
intelligensmennesket sammen. Hovedværket er bogen om Georg Brandes,
hvor han ud fra et for modellen stærkt indtaget sympatistandpunkt
giver et lige så malende som gemytligt billede, og intet andet
arbejde vil give efterverdenen så intenst og så varieret et indtryk
af Brandes' person og hele væremåde.
Nathansen's skuespilportrætter
udmærker sig ved en lignende sammensmeltning af det malende og det
intellektuelt betonede – også her har han i kraft af sin
selvudslettende indfølingsevne leveret noget i sin art enestående.
Gyldendal -Den Store Danske
Henri Nathansen, 1943 (Isenstein, H) Hjørring kommune
No comments:
New comments are not allowed.